Sider

tirsdag den 18. februar 2014

Natkjole med stjerner på






I denne weekend har jeg fået syet natkjole til Astrid. Hun elsker stjerner, så da jeg fandt dette stykke Jerseystof på tilbud i Stof og Stil, var jeg sikker på, at det lige var hende. Jeg købte også strygestof med sølvglimmer. Stjernerne har jeg selv lavet mønsteret på (med lidt hjælp fra min mand). Det var meget let at applikere sølvglimmeren på og den giver kjolen et meget professionel look, synes jeg. Astrid var selv med til at placere stjernerne. Det er bare så hyggeligt, når børnene er med. Det er næsten sikkert, at hver gang jeg sætter mig ved symaskinen, så kommer der én og spørger om de må være med. 

Natkjolen har jeg lagt op med en syteknik jeg har set på bloggen "howtodofashion". Samtidig har jeg strukket stoffet, så der kommer en bølgende kant. Natkjolen er selvfølgelig allerede taget i brug.  

Som man sikkert kan se på øverste billede, mangler Astrid en del tænder. Hun har længe ventet på at få rokketænder og nu falder de nærmest ud på stribe. Da jeg tog billedet, havde hun lige tabt endnu én, så det ville hun så gerne have at billedet også viste. 

Ellers står symaskinen meget stille i disse dage. Nu kan det godt mærkes, at jeg er begyndt på arbejde igen og at timerne i hjemmet derfor er blevet mindre. Men, men jeg håber (og tror på), at det lige er til, jeg er kommet op i omdrejninger igen...... For jeg savner mine minutter med kreativitet.

1 kommentar:

  1. Den er rigtig fin, ja bare man dog havde flere timer i døgnet til alt den kreativitet, der gerne vil ud,

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...