Sider

fredag den 25. maj 2012

Festkjoler


Tænkte, at jeg lige ville vise disse skønne festkjoler, jeg syede sidste sommer.

Taske




Jeg er endelig nået i mål med mit sy-taske-projekt. Det viste sig, at være en større udfordring end jeg lige havde regnet med. Både stof og mønster er fra Stof og Stil og på mønstret står der "easy". Men jeg er glad for, at jeg havde lidt erfaring og kreativ snilde at trække på, for beskrivelsen var svær at forstå. Så jeg er heller ikke sikker på, at den er blevet som foreskrevet. Stoffet er også tykt, så med alle de læg, var symaskinen godt udfordret. Men den virker og jeg er rigtig glad (og lidt stolt) for at den er blevet færdig. Så bliver den spændende om, jeg får den brugt. 

søndag den 20. maj 2012

Stropkjole med broderet kant



Denne gang har jeg eksperimenteret med at brodere en kant på kjolen som afslutning. Tråden er brodertråd, der er blankt. Det tog et par forsøg, før jeg fandt den helt rigtige indstilling på symaskinen, men til sidst blev jeg tilfreds. Det er en kjole til Astrid og hun har selv valgt både stof og mønster. Hun har også selv klippet stoffet ud. Det er nu rigtig hyggeligt, når vi er kreative sammen. Sidsel var også med, men hun byggede en perleplade.

mandag den 7. maj 2012

Sommershorts i pink farver


I sidste uge fik jeg også syet disse sommershorts til Sidsel. De er tilrettet udfra et mønster til ballonbukser. Stoffet købte jeg sidste sommer og har hele vinteren gået og kigget på det. Så nu skulle der laves noget ud af det, nu vejret har været så sommerligt. Men det overraskede mig, hvor meget det egentlig er nødvendig at korte af benene for at lave shorts. Mens jeg syede, var jeg nervøs for, at de ville blive for korte, men faktisk var det modsat. De gik hende til under knæene. Så kan de sikkert passe hende hele sommeren. Vil eksperimentere noget mere med shorts, da jeg er blevet inspireret af LaRaLiL's hotpants som ses her

torsdag den 3. maj 2012

Sæt til Astrid




Her til aften har Astrid og jeg rigtig hygget os med at være kreative. Sidsel faldt i søvn på sofaen til Peter Pedal, Alfred blev puttet kl. 19 og Asger var på arbejde. Så vi havde god ro til lave noget sammen. Astrid klippede helt selv stof ud til disse leggings og hjalp med at sætte nåle i, holde styr på nålene og trådene der blev klippet af ved symaskinen. Hun var også meget stolt, da bukserne var færdige. Så endnu en aften er hun gået i seng med tøjet på, fordi hun er så glad for det. Det er da bare dejligt.... Det er skønt sådan engang imellem at kunne være sammen med sine børn omkring sine interesser. Håber på meget mere af det i fremtiden.

onsdag den 2. maj 2012

T-shirt med prikker



I går aftes (efter sengetid) fik jeg gjort denne super søde (synes jeg selv) t-shirt færdig til Astrid. Selvfølgelig ud af noget af stoffet på lageret. Hun godkendte den i morges, ville gerne fotograferes og har lige lagt sig til at sove med den på. Har også planer om at sy et par tilhørende leggings i det prikkede stof. Hun er nemlig meget glad for bukser, der ikke strammer.

tirsdag den 1. maj 2012

Sort kjole



Nu skal symaskine på overarbejde (håber jeg). For sommeren kommer snart og et kig i tøjskabene har afsløret, at børnene endnu engang har vokset sig ud af sidste års sommertøj og mit skab "trænger" også til en opfriskning. Jeg vil dog forsøge ikke at købe nye stoffer eller mønstre, men bruge noget af alt det der er på lager. Synes jeg har det lidt med at få købt ind til en masse projekter, men når aldrig til at få lavet dem. Derfor vil jeg nu lige gøre en indsats for at komme lidt i bund :-)
Denne kjole er dermed også lavet af et stykke stof, der bare lå i skabet og havde ligget der længe. Det er et stof og stil mønstre som burde have været et nummer mindre, men jeg syede den ind i siden og så sad den flot. Den er lækker at have på, så jeg tænker, at den bliver en favorit. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...